Tanker for 2016

Uglen i træet

Uglen i træet

Så skriver vi 2016 og det er helt uvirkeligt. Kan slet ikke forholde mig til at tiden bare fiser derud af. Det er allerede over 2 år siden jeg var et smut i helvede og tilbage igen. Glæder mig over at jeg er erklæret rask trods mine svære senfølger, men samtidig må tiden godt stå lidt stille, synes ikke helt jeg kan følge med.
Klokken slog 24 den 31/12-15 og som altid tænker man på hvad der skal gøres anderledes i det kommende år?? År efter år er det det samme, alle de ønsker og fortsæt man stiller sig selv sidste nytår er sjældent blevet effektueret og indfriet. Hvert år siger jeg til mig selv at det er OK, men næste år skal det bare lykkedes – ikke mere!

 

Mine ønsker og fortsæt for 2016 er ikke en lang liste over på- og forbud men et uspecificeret ønske om et godt og sundt liv. Mine forventninger er at 2016 vil vise mig stille og roligt hvad DET er for mig. Ikke hvad jeg kan læse mig til i alverdens kvindeblade og selv til selvhjælps bøger, jeg vil forsøge at sætte min lid til at jeg inderst inde med alle mine års erfaringer godt ved hvad der skal til for at leve mit liv fuldt ud med de elementer der giver overskud og bringer ro og lykke til mig.
Siden jeg sidst skrev er vores familie øget med 1 barnebarn skønne skønne Anton og vi venter alle spændt på endnu 1 kommende barnebarn til juni 2016.
Det at få børnebørn er helt specielt og giver så megen glæde. Jeg elsker rollen som momse, men i mit stille sind bliver jeg også ind imellem ramt at rædslen over at jeg nu er så gammel og har svært ved at falde ind i rollen som den hyggelige momse, så det kære barn må stille sig tilfreds med en noget crazy momse i stedet.
Til gengæld giver det fuld skrue på det kreative – der hækles, syes og strikkes i lange baner – det elsker jeg.

 

Spæd start

2015-02-22 13.42.36Så er jeg endelig kommet igang og Karibu er et afsluttet kapitel i mit liv og det må det gerne fortsætte med at være. Det har været en tur tilbage igennem det sidste halvandet års udfordringer og det i sig selv  er helt terapeutisk. Meningen med min blog er IKKE at det skal fyldes med brystkræft historier. Det skal være et rart og kreativ hus, hvor jeg deler ud af lidt af hvert.

Selve processen med at lave bloggen er rigtig sjov og en tidsrøver, men det går laaaangsomt fremad. Der er flere der har spurgt til, hvordan de kan følge mig og det ved jeg slet ikke endnu :-) Hver dag finder jeg en ny funktion jeg kan anvende og på et tidspunkt kommer jeg sikkert også til, hvordan i kan følge mine indlæg uden at skulle gå ind på selve siden.

Dagens søde historie: nu har jeg været ven med min søn på Facebook i mange år og ALDRIG har han kommenteret eller liket mine oplæg, men denne blog og at jeg har meldt mig ud af Facebook, det likede han idag – ja ja hvorfor ikke :-)

Namesté til jer alle ♥