Spæd start

2015-02-22 13.42.36Så er jeg endelig kommet igang og Karibu er et afsluttet kapitel i mit liv og det må det gerne fortsætte med at være. Det har været en tur tilbage igennem det sidste halvandet års udfordringer og det i sig selv  er helt terapeutisk. Meningen med min blog er IKKE at det skal fyldes med brystkræft historier. Det skal være et rart og kreativ hus, hvor jeg deler ud af lidt af hvert.

Selve processen med at lave bloggen er rigtig sjov og en tidsrøver, men det går laaaangsomt fremad. Der er flere der har spurgt til, hvordan de kan følge mig og det ved jeg slet ikke endnu :-) Hver dag finder jeg en ny funktion jeg kan anvende og på et tidspunkt kommer jeg sikkert også til, hvordan i kan følge mine indlæg uden at skulle gå ind på selve siden.

Dagens søde historie: nu har jeg været ven med min søn på Facebook i mange år og ALDRIG har han kommenteret eller liket mine oplæg, men denne blog og at jeg har meldt mig ud af Facebook, det likede han idag – ja ja hvorfor ikke :-)

Namesté til jer alle ♥

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *