Kemo 2 og julen 2013

torsdag DEN 12.12.13

Så starter nedtælling nr. 2. Kan ikke just påstå at jeg glæder mig. Har fået taget blodprøver idag og de var ok. Utroligt hvad ens krop er i stand til. For en uge siden var mine tal så lave, at det var farligt for mig og idag er de høje nok til at slå mig ned igen. Ja om ikke andet så fungerer mit system, omend det var så farligt for mig, at de vil skære dosis ned med 25 %…håber det så er nok til, at slå den eventuelle fu….. kræft ihjel. Om ikke andet så kan jeg håbe på lidt færre bivirkninger denne gang. 
Har det ikke for smart, angsten kryber sig langsomt ind under huden på mig for hver time jeg nærmer mig imorgen kl 12. 
Er skide træt af prøver, samtaler med ubestemmelig indhold, usikkerhed og en evig underliggende angst for det der er og det der kommer. En bivirkning ved kemo er en træthed, der uanset hvor mange middagslure man tager, bare ikke forsvinder. Det er næsten det mest invaliderende.

Hold da op sikken en smøre, men sådan er mine dage også ind imellem. Bliver altid bange når denne opgivende følelse angriber mig, for det bedste jeg har som forsvar mod alt dette lort er mit humør, går i panik når jeg bliver trist. Det er der bare ikke plads til lige nu, det må vente til jeg er ovre kemoen. Skide, lort, pis…..og en masse andre skældeud ord.

lørdag DEN 14.12.13

Så er der kun 4 tilbage :-!

Er træt, forkvalmet, sur, svimmel og bare så træt af det hele. Nu er det så jeg skal finde en positiv tanke for hver negativ → tydelig forbedring pga. nedsat dosis og kvalmestillende så hatten passer, ingen hallucinationer, en tredje del igennem og har den sødeste kæreste, der vimser rundt om mig hele tiden – jubii skal bare lige igennem idag. Ha en super weekend derude kære venner og familie.

søndag DEN 15.12.13

Godmorgen til jer alle. Ja her vågner man kl 4 pga prednisolonen og kan ikke sove mere. Så kan jeg ligeså godt forstyrre jer.

Idag har jeg lovet mig selv, at tage hyggehatten på og forsøge at glemme alt det sure. Kæresten har lovet at tage julekassen op fra kælderen og så skal der jules, bare en lille smule. På med julemusikken og tror sku jeg vil lave en portion ris a l’amande af den rest risengrød fra i går. Hvis man tror man taber sig pga. kemo så kan man godt tro om igen. Prednisolonen gør en evig sulten, når ikke kvalmen er for stor. Desuden svulmer ens kinder op til runde æblekinder gerne sådan lidt rødmossede, så når jeg ser mig i spejlet tænker jeg julemand/kvinde, men så passer jeg jo til julestemningen. En rigtig god 3 advent til jer alle.

tirsdag DEN 17.12.13

Julepyntning …. ja det blev nu ikke til så meget som forventet, men om ikke andet så var tanken da god nok. Brugte det meste af dagen på, at glo ondt på det pynt jeg alligevel ikke orkede at sætte op.

Denne dags udfordring: at komme ud og gå en lille tur.

Efter sådan ca 40 hedeture, panikangst anfald ved tanken om at skulle op af trappen igen lykkedes det mig at finde den stædige Merete frem. Det skal bare ikke få mig ned med nakken. Badet blev fravalgt og jeg måtte iklæde mig halv nattøj og frakke for at kunne gennemføre, men gennemføre det gjorde jeg . jubiiiiiiii

JEG VIL – JEG SKAL …. gik blokken rundt, var overbevist flere gange om at min sidste time var kommet, da mine muskler bare nærmest er forsvundet. Mine ben føles som 2 store blyklodser og mine muskler er så ømme pga. inaktivitet – fyføj. Nogen gange kan jeg ikke lade være med at grine af mig selv, der kommer jeg prustende rundt om blokken med tungen hængende ud af munden iført en rædsel af en hovedbeklædning og iført halv nattøj og overtøj, jeg må være et kosteligt syn. Fortsatte faktisk ned i Super Best, de skulle bare vide at jeg gik rundt i nattøj – tihi. Så står man i kø og hedeturene kommer væltende ind over en, det er næsten det værste, for det eneste man har lyst til er at smide hovedbeklædning og overtøjet og det kunne jeg jo ligesom ikke rigtigt. Tænkte, at det måske ikke var så klædeligt, at stå som en gammel kone i en en forvasket lyserød natkjole midt i Super Best….så jeg måtte bare svede.
 Disse oplevelser sætter ens liv i perspektiv – der er udfordringer og så er der virkelige grænseoverskridende udfordringer. 
Da jeg endelig fik mig bakset op af trappen igen, ville følelsen af sejr ingen ende tage.
 Ja nogen gange er det er de små ting i tilværelsen der rykker.

I postkassen lå det traditionelle julebrev fra min far og det er svært at se ens navn stå som en af årets triste historier – ordet brystkræft kombineret med mit navn, det kunne ligesom få mig lidt ned på jorden igen. Så fik jeg lige tudet lidt over det. Ha en hyggelig aften kære venner og familie.

jul og nytår 2013

2013-12-24 00.17.372013 blev en stille jul, 2 ud af vores 3 fælles børn var lånt ud til anden side. Vi orkede ikke selv at stå for julen i år og holdte den hos kærestens bror og kone. Det var en hyggelig og stille jul uden de store armsving. Nytår holdt vi i gode venners lag og igen var det en stille, men hyggelig aften. Jeg var tydelig præget af min anden kemo og fik let kvalme og var træt som et alderdomshjem. Uanset hvor meget jeg forsøgte at hvile mig så hjalp det ikke.

Kan godt mærke at det bliver sværere at rejse sig fra kemotågerne og kan blive helt bekymret for de næste 4 – hvor slidt er man lige ved nr. 6 ?

Rigtig glædelig bagjul  ♥

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *