Kemo 3

fredag 10.01.14

Øv, øv, øv – 3 kemo ligner desværre den første. Ikke helt, men nærmer sig. Er bare så slidt og forgiftet… Fucking kræft….Ja undskyld mit franske.

TIRSDAG 14.01.14

Halløj – der ude i tågen, er der nogen?

Ja, så er 3 kemo overstået og jeg er halvvejs. Det er stadigvæk meget op af bakke, mit gamle korpus tåler det desværre ikke så godt, så jeg er noget slidt. Det bliver sværere at komme sig fra gang til gang og jeg frygter de sidste 3 omgange, der skulle være værre end de første 3 – pyha.

Ind imellem tænker jeg min krop ikke kan holde til det, men hver gang overrasker den mig og rejser sig igen, om end noget slidt i kanterne – men den rejser sig.

I disse dage ligner jeg en krydsning mellem en michelin mand, julemanden og en lille lyserød gris. Når jeg smiler løfter mine kinder mine briller. Det er en af de mange skønne sidegevinster af den bivirkningsmedicin jeg får. Brændende kuglerunde kinder – hvor charmerende er det lige?.

Mit hår er væk og mine øjenvipper står som en morsekode – prik prik mangler mangler prik prik, øjenbrynene er meeeeeget smalle, men de står endnu. Når jeg sidder i et bestemt lys så skinner min isse som var den poleret i katteskind – jeg føler mig sååååååå smuk !!!

Havde den store fornøjelse af min søns selskab mellem jul og nytår. Så dejligt at se ham. Når han er hjemme bliver han angrebet fra alle sider med kram og mega morsnusning og han finder sig i det (tror han lader mig gøre det for tiden). En af dagene var vi ude at spise vores hofret – sushi og mens vi sidder og venter på maden får jeg en af mine mastodont hedeture. En af dem, hvor man kun kan forstille sig at smide alt hvad man har på, så jeg spørger pænt om det vil være ok, at jeg smider min hovedbeklædning? Sønnen smiler overbærende og siger selvfølgelig mor, samtidig med han skuler over til 2 skønne sild, der sidder lige ved siden af. Lidt pinlig er man vel, men indenfor rimelighedens grænser, MEN da jeg så tager viften op af tasken får jeg blikket …arghhh mor det mener du ikke vel??? Så røg viften ned i tasken igen. Sølle dreng!! Han har altid haft en mor, der har været lidt for pinlig, men samtidig tror jeg også at han synes, at jeg er lidt sej. Det er det bedste at være – at være sej i ens søns øjne, så kan jeg klare hvad som helst.

Mine bivirkninger følger et fast skema, nærmest på klokkeslæt så man ved ligesom, hvad der ligger forude hver gang. I dag er 5 dagen, så er stortude dag heldigvis overstået, til gengæld er det nærmest umuligt at synke i dag. Selv vand er besværligt og det sætter sig fast i spiserøret og giver kramper. Det tager et par dage, så forsvinder det heldigvis. Mit humør svinger helt vildt, det ene øjeblik er jeg nogenlunde, det næste kunne jeg enten kvæle samtlige omkring mig eller også kaste mig ud foran et tog. Igen den forbistrede bivirkningsmedicin – det retter sig også, så kunsten er at sætte sig ned og tælle til 10 og huske på, at det bliver bedre i løbet af et par dage.

Når jeg går i seng er det en ren farce – jeg har efterhånden en hel tjekliste, der skal være på plads inden jeg lægger mig. Alt i tilfælde af diverse kriser i løbet af natten. Jeg enten sveder, så i tror det er løgn eller også fryser jeg vildt – derfor 2 dyner, vifte, håndklæde og natlue (det er altså ret koldt uden hår) :-)

Vand, spand og kiks i tilfælde af kvalme… hyggeligt ikke ??

Jeg har 4 ting jeg ikke kan undvære – min vandflaske, min vifte hæslig reklame vifte fra Mallorca, hvem skulle lige have troet, at den skulle blive brugt som en redningsplanke, min skønne bløde hue (ligner en nisse, siger dem omkring mig, men den er så blød og varm – TAK Ditte) og mit sjal (TAK Helene).

Under hver behandling når jeg til et punkt, hvor jeg tænker jeg ikke kan længere og er klar til at smide håndklædet i ringen. Stoppe med behandlingerne og give op, MEN hver gang formår jeg alligevel at samle kræfter til, at når jeg nærmer mig næste kemo er jeg klar til endnu en kamp.

Jeg er med i en gruppe på facebook, hvor alle medlemmer har eller har haft brystkræft. Det var en sej nyser i begyndelsen at læse om alle de skæbner og alle de rædsomme kampe mange af disse kvinder gennemgår dagligt og i årevis for at overleve. Der er jeg heldigvis ikke og håber aldrig jeg når der til. Jeg er en overlever og har tænkt mig at fortsætte således. Men skulle det ske for mig så ved jeg, at der trods tilbagefald er håb, om end du skal kæmpe bravt for at holde ved.

Jeg tænker ikke så meget på overlevelse endnu, lige nu er mine tanker mest på at klare denne kamp. Det er svært at forstå man egentlig er rask når behandlingen gør en så syg. Jeg bliver ind imellem så misundelig på de unge, der trods behandling klarer hverdag med børn og fitness og så ligger jeg som en anden svag pisser og ikke kan en skid. Det har lært mig hvor vigtigt det er at vi holder os sunde og raske livet igennem. Der er ikke plads til svinkeærinder, det kan ramme os alle og så er det godt at have lidt overskud i rygsækken. Jeg formår ikke helt at rejse mig til sundhedsfremmende adfærd under denne behandling det er for hårdt, men jeg gør mig det bedste for mentalt at holde mig rask.

En ting er sikkert jeg var ikke kommet så godt igennem alt dette hvis ikke jeg havde mit fantastiske netværk under mig. Min familie, min kæreste og vores fælles børn, mine skønne, skønne veninder, der bærer mig når jeg falder og måske også mit eget sind. Uanset hvad der er kommet min vej har jeg altid formået at smile indvendigt og det gør jeg stadigvæk.

Håber i alle kan finde frem i tågen derude – ha en fortsat god dag !

fredag 17.01.14

Så kom kulden…og sneen…og feber igen. Har de sidste 2 døgn været panisk over, at jeg måske skulle indlægges igen, men da den ikke er oversteget de 38.5 ser de/jeg det lige an. Den har været faldet igår, men så synes den lige at den skulle stige lidt igen. Jeg håber det bare bliver ved skrækken. Så kan man lære det – IKEA nix pille. Fuldstændigt som da jeg var gravid med min søn og absolut heller ikke ville lytte til min krop og bare måtte i IKEA – det resulterede i 2 mdr. på langs.

En anden skøn oplevelse – tænk jeg har totalt overset en besked fra Bitte Kai Rand, om at jeg har vundet en festkjole i en konkurrence på Facebook. Beskeden er sendt lige før jul og jeg der aldrig vinder noget…øvøvøvøv nu vil de trække en ny vinder STORT ØV, skide kemohjerne. Det var ellers lige det man kunne bruge ….. en fin festkjole. Ikke fordi der er energi til at feste, men man kan da altid kigge på den og drømme sig til en skøn fest. En fest i det store skrud, men hår på hovedet, 20 kg lettere og mest af alt KRÆFT og KEMOFRI – that´s what dreams are made of – tyl og prinsesser. Ha en god weekend alle i derude.

LØRDAG 18.01.14

Så er det jo godt jeg har alle jer – TAK

– The only wrong you can do, is not doing anything –

mandag 20.01.14

Og så en af de mørke og triste – en af de unge modige kvinder, jeg er ven med på Facebook har i nat måttet opgive og er død af sin brystkræft. For mindre end 14 dage siden, fortalte hun om hvor bange hun var. Idag er en sort sort dag, og det hele kommer lige lidt for tæt på.

mandag 27.01.14

2014-01-27 19.23.38

En meget træt lille kemomus !

tirsdag 04.02.14

No more glue, what to do, what to do ?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *